Falck Førstehjælpskursus til sportsdykning – Ny aftale med Falck

DSF (Dansk Sportsdykker Forbund) og Falck har indgået en aftale, der vil gavne dykkerklubberne, som er medlem af DSF. Aftalen giver klubberne mulighed for at købe førstehjælpskurser til en fornuftig og fordelagtig pris gennem Falck.

Booking

Booking af førstehjælpskursus sker ved at udfylde bookingformularen (eksternt link), hvorefter man bliver kontaktet af en medarbejder fra Falck.

BOOK FØRSTE HJÆLPSKURSUS HER

Førstehjælpskursus

Førstehjælp er en vigtig færdighed for alle dykkere, da det kan være afgørende i nødsituationer under og over vandet. Med denne aftale vil dykkerklubberne i DSF have adgang til kvalificeret førstehjælpstræning fra Falck til en reduceret pris. Kurset varer 8 timer og efter kurset kan deltageren handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med førstehjælpssituationer
ombord på mindre fartøjer eller i forbindelse med søsport.

Læs mere om kurset her: Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport (8 timer)

Pris

Ønsker man et heldagskursus for op til 16 personer koster det kr. 7300 ekskl. moms.
Ønsker man at dele kurset op på 2 dage, så koster kursus for op til 16 personer kr. 10689 ekskl. moms.

Falck

Falck er en anerkendt udbyder af førstehjælpskurser og tilbyder skræddersyede kurser til en bred vifte af kunder, herunder sportsorganisationer. Med denne aftale vil dykkerklubberne i DSF have mulighed for at modtage den bedste førstehjælpstræning der er på markedet.

Aftalen er et resultat af et samarbejde mellem DSF og Falck Healthcare og viser, hvordan samarbejde kan skabe værdi for medlemmerne. Med adgang til førstehjælpstræning vil dykkerklubberne i DSF være bedre rustet til at håndtere nødsituationer og give deres medlemmer den nødvendige viden og færdigheder til uddannelse samt tryg og sikker dykning.

BOOK FØRSTE HJÆLPSKURSUS HER