Vejledning til medlemmer

Videotutorial

Login første gang/opret kodeord

Første gang du logger på systemet, skal du oprette et nyt kodeord. Det gør du på følgende vis:

  1. Gå til tailor.sportsdykning.dk/
  2. Klik på “Glemt kode”
  3. Indtast din e-mail adresse og tryk ‘Send link til gendannelse af adgangskode’
  4. Klik på linket i e-mail (tjek også spam-filteret)
  5. Indtast ny kode (NB! Bemærk at nogle specialtegn ikke accepteres)

Opsætning af  din personlig profil

Når du er logget ind kan du redigere din personlige profil og informationer. Det gør du på følgende vis:

  1. Klik på billedet i oppe højre hjørne ved siden af flaget (DSF Billede fra start)
  2. Klik på Min Profil
  3. Du kan nu opdatere dine personlige oplysninger (bemærk nogle er frivillige og andre er obligatoriske)
  4. HUSK at opdatere/indsætte dit profilbillede (Det er vigtigt for udstedelse og print af certifikater)
  5. Tryk opdater

Certifikater fra anden organisation  (eks. PADI eller SSI)

Vi har desværre ikke oplysningerne, hvis du har certifikater fra en anden organisation end CMAS. Derfor er det din egen opgave, at indtaste og opdatere disse. Det gør du på følgende vis:

  1. Tryk på ‘medlemmer’ i hovedmenuen
  2. Find dit eget navn og tryk på ‘det grå øje’ under Aktion
  3. Tryk på ‘Certfikater’ i den øverste bjælke
  4. Find ‘Certifikater fra en anden organisation’ og tryk ‘Tilføj eksternt certifikat’

Downloade medlemskort og se gennemførte kurser

Der findes to måder hvorpå du kan tilgå medlemskort og se en liste over dine beståede kurser.

1. Klubvejen

  1. Tryk på ‘klubber’ i hovedmenuen
  2. Klik på det ‘grå øje’ under ‘Aktion’
  3. Tryk på ‘Medlemmer’
  4. Find din profil
  5. Klik på certifikater
  6. Her er en liste over alle dine beståede kurser. (Hvis der er fejl på listen, så kontakt venligst dsf@sportsdykning.dk)

2. Medlemsvejen

  1. Klik på ‘Medlemmer’ i hovedmenuen
  2. Find din personlige profil på listen og tryk på ‘grå øje’ under ‘Aktion’
  3. Klik på ‘Medlemskort’ eller ‘certifikater’.

Tilmelding til kurser

Der findes 3 typer af kurser.
1. DSF Kurser
2. Private klubkurser
3. Åbne klubkurser

I systemet kan du se og tilmelde dig kurser. Det gør du på følgende vis:

Se kurser:

  1. Klik på “Begivenheder” i hovedmenuen
  2. Tryk på “Kurser og aktiviteter”.
  3. Her får du en liste over alle tilgængelige kurser/aktiviteter
  4. Hvis du ønsker uddybende information på et kursus, så tryk på det “grå øje” under aktion ud for kurset

Tilmelding til kurser

  1. Klik på “Begivenheder” i hovedmenuen
  2. Tryk på “Tilmelding”
  3. Vælg det kursus, som du vil tilmelde dig ud fra listen
  4. Udfyld tilmeldingsformularen
  5. Tryk “tilmeld”

Betaling af kursus

Du finder faktura og kvitteringer for dine kurser her:

  1. Klik på ‘Betaling’ i hovedmenuen og herefter ‘Betaling af kursus’
  2. Klik på ‘Faktura’ i toppen
  3. Her kan du vælge mellem dine kurser hvor ‘Betaling mangler’ og ‘Betalt’.
  4. Under ‘Betaling mangler’ kan du finde betalings oplysninger for tilmeldte kurser.