Vil du være med som snorkeldykker/fridykker, når Danmark planter ålegræs d. 8. juni?

Det Store Ålegræs initiativ søger frivillige erfarne dykkere, der vil være med til at udplante ålegræs d. 8. juni. Læs mere og se lokaliteterne på hjemmesiden: https://www.taenketankenhav.dk/aalegraes og tilmeld dig via linket her:  https://forms.office.com/e/8GcJySncma

På nuværende tidspunkt mangler der dykkere i:

  • Gedser – 1-2 dykkere
  • Midskov i Kerteminde – 2-3 dykkere
  • Sønder Dråby på Mors – 1-2 dykkere
  • Nyborg – 2-3 dykkere
  • Knebelbro i Syddjurs – 1-2 dykkere
  • Bogens i Syddjurs – 2-3 dykkere
  • Rønde i Syddjurs – 1-2 dykkere
  • Sønderborg – 2 dykkere
  • Gamborg Fjord/Middelfart – 2-3 dykkere
  • Vejle – 8-10 dykkere

Det Store Ålegræsinitiativ er iværksat af Tænketanken Hav og i Dansk Sportsdykker Forbund støtter vi selvfølgelig op! “Danmark Planter Ålegræs”, som er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor alle kan møde op og hjælpe havet.

Hvorfor ålegræs?

Ålegræs er en unik havplante. Den er med til at sikre vores stormhærgede kyster, optager CO2, er spisekammer og levested for både fisk og fugle og spiller en helt afgørende rolle for havets biodiversitet. På bare 100 år er to tredjedele forsvundet som følge af kvælstof og fiskeri med bundslæbende redskaber. Det går bl.a. hårdt ud over de små torsk, der bruger ålegræsengene som trygge fiskebørnehaver, indtil de er klar til livet på åbent hav.