50-års jubilæum for Dansk Sportsdykker Forbunds sommerlejr

I år markerer vi 50-årsjubilæet for den første sommerlejr for unge dykkere, arrangeret af Dansk Sportsdykker Forbund.

Dette fejrer vi på vores årlige sommerlejr i uge 27, som foregår med dykning rundt om på Als, med base på Augustenhof Strand Camping ved Nordborg.

Unge dykkere fra otte forskellige dykkerklubber i Danmark samles til en uge fyldt med snorkeldykning, morgenbadning, vandleg og diverse konkurrencer, hvor der er flotte præmier sponsoreret af vores partnere Fotografit, Rødme Dyk, Kingfish, ScubaGear, Baltic Finance, Scansub DK Diver, Slagter Nielsen og Dykker-Butikken.dk

Deltagerne på sommerlejren har mulighed for at udveksle dykkererfaringer og danne venskaber på tværs af klubber og landsdele. Venskaber vi ser, består i flere årtier når man fortsat mødes i diverse dykkerkontekst, som bl.a. Dansk Sportsdykker Forbunds Ungdomsudvalg arrangerer.

Sommerlejren får besøg af ledende repræsentanter fra både danske og svenske sportsdykkerorganisationer tirsdag d. 2. juli 2024 og er man nysgerrig på at besøge os eller høre mere, så er man velkommen til at kontakte os.

Vi vil også bruge anledningen til at gøre opmærksom på vores UNGESEMINAR, som afholdes d. 14. september samt Ungeweekend i Silkeborg d. 7. – 8. september.
Læs mere om dette på sportsdykning.dk

For yderligere information, kontakt venligst nedenstående.

Brian Nielsen, Formand Ungdomsudvalget
ungdom.udvalg@sportsdykning.dk
3064 4655