Special Needs Diving

I en dykkerkontekst refererer “Special Needs” til personer, der har behov for ekstra hjælp i forbindelse dykning. Special Needs kan altså dække psykiske og/eller fysiske begrænsninger.

Special Needs er et særligt fokusområde i forbundet, og vi arbejdet aktivt og løbende på at forbedre mulighederne for at personer med handicap kan dykke. Udover at arbejde med at forbedre de strukturelle udfordringer såsom adgang til vand, helbredsattester m.v., så vil vi løbende afvikle aktiviteter såsom introworkshops, sociale aktiviteter, klubuddannelsesworkshop, netværksarrangementer samt uddannelse af dykkerinstruktører.

Uddannelse

I Dansk Sportsdykker Forbund uddanner vi efter de standarder der er udarbejdet af det internationale dykkerforbund (CMAS). Uddannelse foregår lokalt i klubberne, og du vil som udgangspunkt altid begynde på en “almindelig” CMAS 1* uddannelse. Hvis der er udfordringer undervejs i uddannelsen med øvelser som ikke kan gennemføres, så vil du i samarbejde med din instruktør ligge en plan for om du så skal gå videre med et SND Level 1, SND Level 2 eller SND Level 3 certifikat.

Ønsker du at komme i gang med at dykke er der forskellige måder at komme i gang på:

1. Introduktionsworkshop

Vi afvikler årligt 4 introduktionsworkshop på tværs af hele landet. Her har du mulighed for at komme med i svømmehal og hvor du under sikre forhold med kyndige instruktører kan prøve at dykke i svømmehal. Introworkshops er gratis at deltage. Vi skriver på hjemmeside og Facebook når de er åben for tilmelding.

NB! Vi tilstræber altid at afvikle introworkshop i svømmehaller, hvor tilgængeligheden er i top for alle. Der kan dog være gange, hvor det ikke er tilfældet. I forbindelse med afvikling af introworkshops vil vi altid beskrive forholdende på den specifikke lokation nøje.

Efter deltagelse på en introduktionsworkshop håber vi at du har mod på at begynde en dykkeruddannelse og vi kan hjælpe dig med at komme i kontakt med en lokal dykkerklub, hvor du kan begynde

2. Kontakt en dykkerklub

Ønsker du at komme direkte i gang med din dykkeruddannelse, så kan du med fordel tage direkte kontakt til en lokaldykkerklub. I forbundet har vi mere end 130 klubber. På nedenstående liste kan du se de klubber, som har instruktører med særlige kompetencer inden for Special Needs området. Bemærk at tilgængeligheden i klubberne kan være forskellige, så vi anbefaler at du kontakter klubben og tager en snak med formanden/instruktøren om forholdende passer til dine behov. Hvis du har brug for hjælp til formidlingen, så tøv ikke med at kontakte os.

Klubber med SND Instruktør

Klub By Instruktør
Assens Dykkerklub Assens John Sønderby Petersen
Dykkerklubben Nuser Vejle Rie Schmidt Nielsen
Frømandsklubben Delfinen Holstebro Jeppe Skaarup Bay
Skivedyk Skive  Jes Trosborg
Dykkerklubben Lynetten Amager  Jesper Risløv
Vedbæk Sportsdykkerklub Vedbæk  Maria Bollerup
Roskilde Frømandsklub Roskilde  Jens Næsted Nielsen

 

3. Kontakt et dykkercenter

Det er også muligt at tage et dykkercertifikat i et kommercielt dykkercenter. I Dansk Sportsdykker Forbund har vi ikke en oversigt over hvilke dykkercentre der tilbyder Special Needs Dykning, så her skal du selv kontakte et center.

Helbrederklæring/lægeattest

En af de største barrierer – vi oplever – for personer med handicap er at erhverve sig en helbredserklæring/lægeattest. Vi oplever at mange læger er usikre/uvidende om dykning relateret til et special need. For at dykke – uanset om det er i svømmehal eller hav – er det et ufravigeligt krav at du har en udfyldt helbredsattest eller underskrevet lægeerklæring. Det er som udgangspunkt din egen praktiserende læge der skal underskrive en lægeattest. Den kan dog også udfyldes af en godkendt dykkerlæge.

Sådan kommer du videre med helbredserklæringer

For at hjælpe dig på bedst muligt vis har vi samlet disse råd, som du kan tage med til din læge:

  1. Din læge skal ikke forholde sig til dykkerfaglige udfordringer, men udelukkende medicinske.
  2. Helbredsattester/lægeerklæringer finder du en skabelon til din helbredserklæring/lægeattest samt en vejledning som din læge kan benytte til at udfylde den.
  3. I Dansk Sportsdykker Forbund har vi et medicinsk/lægefagligt udvalg, som har beskrevet en række anbefalinger om dykning ifm. sygdom. Din læge kan med fordel bruge disse anbefalinger.
  4. På følgende sider finder du oversigter over godkendte dykkerlæger i Danmark
    1. Dykkerlæger i Danmark – SFS
    2. Dykkerlæger i Danmark – DFDMS

Para-Dykning Danmark – Dit SND netværk

I Facebookgruppen Para-dykning Danmark kan du med fordel tilmelde dig, hvis du er interesseret i et netværk med ligesindede. Gruppen bruges til at gøre opmærksom på aktiviteter ligesom der kan deles indhold fra dykkerture, stilles spørgsmål og deles gode råd/erfaringer.

 

Er man nysgerrig eller har spørgsmål til SN Dykning eller spørgsmål/forslag til udvalgets arbejde, så tøv ikke med at kontakte Søren Kahns på snd.udvalg@sportsdykning.dk