Divers Event – Danmarks største dykkermesse er tilbage

Messen afholdes i morgen fra d. 25/3/23 til d. 26/3/23 på Vindegade 10 i centrum af Odense på mere end 400m2 med messehal og foredragsrum. Vi har samlet nogle af verdens førende dykkerbrands, udstillere og foredragsholdere. Sammen vil vi forsøge at samle dykkerbranchen med ét fælles formål; At sætte dykningen i fokus, samle dykkere på tværs af landet, klubber, foreninger og fællesskaber til en inspirerende og informativ weekend.

Divers Event er ikke kun for dykkere – Vi byder også undervandsjægere, svømmere, fridykkere og glade børnefamilier der elsker vand velkommen. Gå ikke glip af denne weekend med præsentation af udstyr, rejser samt foredrag og spændende historier. Der vil også være konkurrencer, og masser af viden at hente denne dag om blandt andet dykning, fridykning, UV jagt og UV foto.

Dansk Sportsdykker Forbund kommer til at have en stand på messen og vil være repræsenteret af formanden og vores udviklingskonsulent.
Kom gerne forbi til en snak om dykning, forbundet, idéer, samarbejde og meget andet – vi glæder os til at se dig!

 

Program og billetter

Du kan læse mere om program og køb af billetter her: https://divers-event.dk/