Vigtig information om medlemsregistrering
I forbindelse med årets medlemsregistrering og opkrævning af årskontingent er vi blevet opmærksomme på, at der i flere klubber er væsentlige forskelle mellem antallet af medlemmer oplyst til det Centrale Forenings Register og antallet af medlemmer i klubben i medlemssystemet.
I enkelte tilfælde er der tale om differencer på helt op til 55 medlemmer
De to medlemstal bør som udgangspunkt stemme rimeligt overens.
Vi vil derfor opfordre til, at alle klubber gennemgår deres medlemsliste i tailor.sportsdykning.dk
Vedtægtskrav om registrering af aktive klubmedlemmer
Vi vil i den forbindelse minde om DSF’s vedtægter § 7, stk. b, hvoraf det fremgår, at:
”En klub, der optages [red. I DSF], skal optages med samtlige aktive klubmedlemmer, der alle forpligter sig til at overholde forbundets vedtægter og konkurrencebestemmelser. Aktive medlemmer defineres i denne sammenhæng som medlemmer, der kan deltage i klubbernes dykkerrelaterede aktiviteter.”
Dette betyder, at alle klubbens aktive medlemmer skal registreres både i CFR og i medlemssystemet.
Medlemmer uden dykkeraktivitet
Hvis en klub har medlemmer, som ikke deltager i dykkerrelaterede aktiviteter, kan de registreres som ”vandtilvænning” i medlemssystemet. På den måde fastholdes korrekt medlemskategori og dermed korrekte tal til både administration og kontingentberegning.
Vi kontakter klubber med store differencer
I den kommende periode vil vi henvende os direkte til de klubber, hvor vi ser en markant uoverensstemmelse mellem CFR-registreringer og medlemssystemet.
Vi opfordrer alle klubber til allerede nu at gennemgå deres registreringer og sikre, at tallene stemmer.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte DSF’s administration.
/DSF