Sidste chance for inflationsstøtte til økonomisk udsatte børn
Alle klubber kan stadig nå at søge inflationsstøtte til økonomiske udsatte børn, for der er fortsat midler i puljen til udgifter, der afholdes i 2024.
Flere end 10485 børn har foreløbig modtaget støtte fra de midler, DIF har modtaget fra Social- og Boligstyrelsen til inflationsstøtte til børn i familier, som på grund af inflationen og stigende energipriser er økonomisk vanskeligt stillede.
I forbindelse med den stigende inflation særligt sidste år, fik idrætsforeninger mulighed for at søge om tilskud i DIF’s Inflationspulje til fastholdelse eller rekruttering af børn i økonomisk vanskeligt stillede familier, så de kan deltage i foreningslivet og få glæde af idrætten.
Del budskabet med jeres foreninger
Flere end 148 foreninger i 27 forbund har indtil videre søgt om støtte til over 10485 børn, men der er fortsat omkring 875.000 kroner tilbage i puljen at søge om til for eksempel juleaktiviteter.
Vi håber derfor, at I vil hjælpe med at dele muligheden med jeres foreninger, så vi kan give så mange udsatte børn som muligt muligheden for den fortsatte glæde ved idræt og foreningsliv.
Hvad kan der søges til?
Puljen kan søges til støtte til bl.a.
- rekvisitter/udstyr
- tilskud til kontingent
- deltagelse i turneringer og camps for børn, hvis forældre er økonomisk udfordrede
- afholdelse af sociale aktiviteter i foreningen, der har til formål at rekruttere og sikre en stærkere tilknytning for børn fra udsatte familier.
De sociale aktiviteter kan med fordel involvere både børn, forældre og frivillige for at styrke det sociale sammenhold og sørge for de nære relationer mellem forældre og forening.
Praktisk info
Midler modtaget fra DIF’s Inflationspulje skal være brugt senest d. 31.12.2024. Puljen kan kun søges af foreninger, som er medlem af et specialforbund under DIF, og den bevilgede støtte skal primært anvendes til børn og unge under 18 år. Og det skal være udgifter, der afholdes i 2024.
Det er vigtigt, at foreninger udviser sparsommelighed i deres ansøgninger, samt at oplysningerne, som meddeles til DIF, kan dokumenteres.
Sådan søger foreningerne
Tilskud fra DIF’s Inflationspulje søges ved at udfylde et online ansøgningsskema.
https://www.dif.dk/raadgivning-og-stoette/stoettemuligheder/dif-inflationspulje
Flere informationer?
Nærmere oplysninger om puljen kan fås hos DIF get2sport-konsulent Mads Nygaard Tolsgaard, via mail: mnt@dif.dk eller på tlf.: 93 83 45 31.
OBS: Puljen kan kun søges af foreninger.