Sammen om et hav uden affald!
“Når vi dykker, ser vi ofte affald i vandet. Det kan være plastikposer, plastikflasker, øldåser, papir og generelt affald”, siger Jesper Risløv, formand for Dansk Sportsdykker Forbund, der er bekymret over mængden af affald i havet.
Deler du hans bekymring? Så læs mere her om, hvordan du kan gøre en forskel. Sammen kan vi sikre et hav uden affald.
_________________________
Stå sammen om et hav uden affald
Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018 kampagnen “Sammen om et hav uden affald”, der arbejder sammen med bl.a. sejlernes, dykkernes, lystfiskernes og erhvervsfiskernes organisationer for at skabe opmærksomhed om problemet. Også strandgæster er en målgruppe i kampagnen, som har til formål at få borgerne til at tage medansvar for nå målet om et hav uden affald.
Budskabet i kampagnen er:
Vi der bruger havene, strandene og havnene skal
stå sammen – og arbejde sammen – for et hav uden affald.
Kampagnen skal gøre borgerne klogere på de negative konsekvenser af affald i havet og de praktiske råd, man som sejler, fisker eller strandgæst kan have i baghovedet for at undgå, at ens affald ender i havet.
DSF er selvfølgelig også med i kampagnen. I kan læse mere om kampagnen her og samtidig se den video der er lavet i forbindelse med kampagnen.
Video med DSF Forbundsformand Jesper Risløv