Hvad må fritidsdykkere under overfladen?

 

Tilbage i 2018 rettede vi henvendelse til Søfartsstyrelsen for at få klarlagt reglerne får frivillige dykkere til opsamling af affald i havne, strande og havene tæt på kysten. I øjeblikket er der stor fokus på spøgelsesnet, hvor vi selv er med i projektet ‘Havets Spøgelser’. Spøgelsesnet hører med i kategorien affald.
Derfor deler vi Søfartsstyrelsens afgørelse, så evt. tvivlsspørgsmål kan komme til livs. Har man spørgsmål eller behov for uddybelse af reglerne bedes man kontakte Søfartsstyrelsen..

Søfartsstyrelsen har accepteret brugen af frivillige fritidsdykkere til fjernelse af affald under følgende betingelser:

  1. Ingen brug af værktøj: Der må ikke anvendes håndværktøj, svejsning, spuling, skæring eller lignende.
  2. Ingen løfteoperationer: Der må ikke foretages løfteoperationer, og der må ikke anvendes hejsemidler eller lossegrej.
  3. Sporadisk aktivitet: Aktiviteten skal foregå på sporadisk basis, dvs. nogle gange om året.
  4. Ikke-erhvervsmæssig aktivitet: Aktiviteten må ikke normalt blive udbudt som dykkerarbejde. Hvis det ikke bliver gjort af frivillige, ville det aldrig blive gjort.
  5. Sikkerhed og sundhed: Aktiviteten skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
  6. Ingen personlig betaling: Eventuel betaling eller kompensation skal gå til dykkerklubberne og ikke til enkeltpersoner.

Hvad må dykkere under vandet Afgørelsesbrev

DSF ønsker ikke at agere som politi, men blot at informere om de gældende regler