Kom med til Unglederkonference 2026 og skab fundamentet for fremtiden

DIF inviterer i samarbejde med Dansk Atletik til en fælles Unglederkonference på tværs af idrætter. Konferencen er for unge mellem 16 til 35 år, der ønsker at engagere sig politisk, frivilligt eller professionelt i idrætten, og som vil bidrage til udviklingen af deres sport og/eller klub.

Uanset om du allerede har erfaring som træner, frivillig eller leder – eller blot er nysgerrig på, hvordan man får en stemme i idrætten – får du på Unglederkonferencen 2026 konkrete værktøjer, ny inspiration og mulighed for at påvirke fremtidens idrætsmiljø.

Du møder unge ledere fra hele landet, får indblik i, hvordan beslutninger træffes i dansk idræt, og hvordan du selv kan spille en aktiv rolle i at skabe forandring dér, hvor du brænder for det.

Dato: 21. marts 2026
Tidsrum: Kl. 09.30–16.00
Sted: G.A.S.A, Middelfartvej 9M, 5000 Odense.
Tilmeldingsfrist: 1. marts
Pris: 495,-

Som deltager får du en mulepose med merch og relevant materiale, adgang til alle oplæg og workshops samt forplejning i form af morgenkaffe, croissant og frokost.

Vi glæder os til en spændende og energifyldt dag sammen med jer.

Læs mere og tilmeld dig her: Tilmelding til Unglederkonference 2026

Ved spørgsmål kontakt Mikkel Hansen fra Dansk Atletik på mikkel@dansk-atletik.dk.