Input til emner på Instruktørseminar 26/3?
Den 26. Marts afholdes Instruktørseminar, hvor instruktører i forbundet er inviteret. Vi er i fuld gang med at planlægge en dag fyldt med spændende emner og workshops – men vi mangler lige de sidste brikker før programmet er helt på plads.
Input?
Derfor vil vi gerne vide, hvis du har et spændende emne, som du mener er relevant at have med til seminaret. Alle forslag er velkomne og vil blive taget i betragtning.
Forslag kan sendes til vores udviklingskonsulent Nicolai på kehling@sportsdykning.dk
Teknisk Udvalg holder planlægningsmøde onsdag d. 12/1 om aften, så ønsker skal sendes inden da.
Vi ser frem til dit forslag.
Tilmelding
Vi forventer at tilmelding til instruktørseminaret åbner senest medio februar 2022. Tilmeldingen vil foregå via det nye medlemssystem og vi melder tydeligt ud når tilmeldingen er åben.
Hvis du ikke allerede har logget på systemet, så prøv det snarest, og hvis du har udfordringer, så kontakt i første omgang din klubs kasserer for hjælp eller tjek vejledning på DSF hjemmeside