Hjælp med at dokumentere fedtemøg i havet

Er der også fedtemøg ved din kyst?
Fedtemøget breder sig og har i år allerede ramt de danske kyster i april måned. Den store vækst af 1-årige alger er et udtryk for, at havet bliver tilført flere næringsstoffer, end miljøet kan bære.
Lad os sætte fokus på problemet med fedtemøg sammen med sportsfiskerne og Danmarks Naturfredningsforening.
Der er brug for foto/video-dokumentation fra hele Danmark, så vi kan vise danskerne, hvor skidt det står til mange steder i vores hav.
Har du eller kan du lave aktuelle foto- eller videooptagelser fra din kyst, som NGO’erne må dele med pressen?
Så send dem til Andreas fra Danmarks Sportsfiskerforbund på afr@sportsfiskerforbundet.dk – brug WeTransfer, hvis filerne er store.
Skriv tid og sted – og dit navn og mobilnummer, hvis sportsfiskerne må kontakte dig eller give dine kontakt oplysninger videre til pressen.
Tak for jeres indsats med at holde øje med havet! 🙂