Gåden i Dybet: Skibsfund i Øresund vækker nysgerrighed blandt sportsdykkere

Et enestående skibsfund i Øresund viser, at havbunden stadig gemmer på ukendte kapitler af vores fælles historie. Et fund, der kan give sportsdykkere ny inspiration til eventyr, nysgerrighed og bidrag til at afdække vores fælles kulturarv.

Selv i et af verdens mest trafikerede farvande kan historien stadig gemme sig lige under overfladen. Det blev tydeligt, da marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i vinteren 2021 gjorde et opsigtsvækkende fund på bunden af Øresund. Under forundersøgelser i sejlrenden Svælget mellem Amager og Saltholm – forud for anlægsarbejdet ved Lynetteholm – stødte de på svage konturer i havbunden, som viste sig at være noget ganske særligt.

Allerede ved de første dyk stod det klart, at arkæologerne havde fundet et stort middelalderligt skibsvrag. Senere skulle det vise sig, at der var tale om intet mindre end verdens største kendte kogge – et handelsskib fra omkring år 1410, der ændrer vores forståelse af middelalderens søfart og handelsnetværk.

Nu er historien om udgravningen blevet afdækket i DR-dokumentaren Gåden i Dybet, og her fortæller nogle af de involverede om opdagelserne.

Foto: Vikingeskibsmuseet

En sensation på 13 meters dybde

I sommeren 2023 blev fundet centrum for en omfattende undervandsudgravning. Skibet lå på cirka 13 meters dybde, begravet under århundreders sand og dynd. Over fire intense måneder arbejdede arkæologer og erhvervsdykkere tæt sammen om at afdække, dokumentere og bjærge vraget – lag for lag.

Alt blev nøje registreret. Hver planke og hver bjælke blev nummereret, fotograferet og 3D-scannet, så selv små detaljer som værktøjsspor, samlinger og slid kunne analyseres. Skibsdelene blev efterfølgende transporteret til Vikingeskibsmuseet i Roskilde og senere videre til konservering på Nationalmuseet i Brede.

Undervejs arbejdede erhvervsdykkere og arkæologer tæt sammen

– Der er rigtigt mange mennesker involveret i sådan et projekt. Vi havde et stort dykkerfartøj med besætning, et erhvervsdykkerhold med fem erhvervsdykkere og en dykkerleder, og så er der et arkæologisk hold. Det er et stort setup, hvor et par stykker er på vraget ad gangen, fortæller museumsinspektør og marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet, Klara Fiedler.

Hun var med til at planlægge undersøgelsen fra start til slut, og havde derfor mange lange dage på fartøjet under udgravningen og bjergningen.

– Fundet giver os et mere detaljeret billede af koggens udseende, end vi tidligere har været i stand til at skabe, fordi det er en side, som er bevaret. På mange tidligere fund er det bunden der er bevaret, så man ved ikke så meget om konstruktionen over vandlinjen. Det her fund giver os en god idé om vragets form og størrelse, som vi kan genskabe via 3D-scanninger, fortæller Klara.

Resultatet af det store arbejde er bemærkelsesværdigt: Skibet har været omkring 28 meter langt, op til ni meter bredt og cirka seks meter højt – med en lasteevne på omkring 300 tons. Dermed er Svælget 2 ikke bare en stor kogge, men den største, der nogensinde er fundet.

– Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med skibet, men det bliver konserveret, og så har vi mulighed for at udstille det, fortæller museumsinspektøren.

Foto: Vikingeskibsmuseet

Middelalderens superskib

Koggen var middelalderens arbejdshest til søs. Skibstypen blev muligvis udviklet i Vadehavsområdet og gjorde det muligt at fragte store mængder varer over lange afstande med relativt små besætninger. Hvor handel tidligere primært handlede om luksusvarer, gjorde koggen det muligt at transportere dagligvarer i stor skala. Det ændrede både økonomi og samfund i Nordeuropa i 1300- og 1400-tallet.

Fundet af Svælget 2 giver et enestående indblik i denne udvikling. Dendrokronologiske analyser af tømmerets årringe viser, at skibet blev bygget i Nederlandene omkring år 1410, men med tømmer importeret fra blandt andet Pommern i det nuværende Polen. Det vidner om komplekse og velfungerende handelsnetværk – ikke bare for varer, men også for råmaterialer.

Arkæologerne har desuden afdækket konstruktionsdetaljer, der aldrig før er dokumenteret på kogger, herunder dele, der kan stamme fra forkasteller. Disse strukturer har man kendt fra samtidige illustrationer, men aldrig tidligere fundet bevaret arkæologisk.

Mikkel Haugstrup Thomsen er også museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet, og han har i dén grad oplevet, at fundet og arbejdet med Svælget 2 har skabt fornyet interesse for marinarkæologi. Mikkel har haft ansvaret for arbejdet med dokumentationen og rekonstruktionsmodellen af fundet, og hver dag møder nysgerrige sjæle op på museet for at opleve arbejdet, som kan følges live.

– I Marinarkæologisk DokuLab er vi i gang med at samle en model i 1:10 af skibsvraget. Udfordringerne er dog mange, for kun den ene halvdel af skibet er bevaret, og de dele, der skal sættes sammen, er nøjagtige gengivelser af skibsdele, mærket af mere end 700 års slid på havbunden. Skibet skal nemlig samles ved at bruge 3D-print af de bevarede skibsdele fra det originale skibsvrag, forklarer Mikkel,

– Det giver en meget nøjagtig og hyper-detaljeret måde at lave en præcis skalamodel af fundet. Der er ikke noget, der lyver. Hvis man ville bygge et nyt skib, så er det jo mere hensigtsmæssigt at lave modellen af noget, der er mere ensartet, fladt og ideelt. Men det er ikke det vi skal. Vi skal prøve at arbejde med alle de uperfektheder, der er i det originale fund, fortæller marinarkæologen.

Foto: Vikingeskibsmuseet

Eventyret under vand

For marinarkæolog og medlem af Dansk Sportsdykker Forbunds Marinarkæologiske Udvalg, Mads Bloch Kristiansen, er kombinationen af dykning og efterforskning noget af det, der gør Svælget 2 ekstra fascinerende.

Han indgik i et projektorienteret forløb omkring Svælget 2 i 2023 og skrev rapport om fundet.

– Marinarkæologi er spændende, fordi det forener dykning med det undersøgende arbejde. Ideen om at dykke ned under havets overflade for at finde viden og spor fra fortiden har altid fascineret mig, og det her fund er et godt eksempel på en skjult “skat,” som har ligget lige for næsen af os i flere hundrede år, fortæller han.

Som mange andre blev Mads’ interesse for marinarkæologi vakt af fortællinger om skjulte skatte og sunkne skibe. Men i dag handler “skattene” i højere grad om viden end om guld.

– Det er virkelig interessant, at der er så meget, der er uopdaget under vand – og at man stadig kan finde nyt. Selvom det her fund er udgravet og bearbejdet af professionelle, så giver det forhåbentligt også blod på tanden for flere sportsdykkere til at drage ud på eventyr og søge efter det uopdagede, siger Mads.

Foto: Mads Bloch Kristiansen

Museumsinspektør og marinarkæolog Klara Fiedler opfordrer også sportsdykkere til at være opmærksomme. For selvom de store udgravninger udføres af professionelle marinarkæologer og erhvervsdykkere, spiller sportsdykkere også en vigtig rolle i afdækningen af vores fælles kulturarv.

– Vi kan ikke være alle steder, så hvis man som dykker falder over vragdele, stenalderfund, bearbejdet flint eller andre spor af fortiden, så meld det ind med en præcis position og gerne fotos. Det kan være afgørende for, at vi kan beskytte og undersøge fundene, siger hun.

Også museumsinspektør Mikkel Haugstrup Thomsen peger på, at der ligger et stort potentiale i samarbejdet mellem museer og nysgerrige fritidsdykkere. Han understreger, at citizen science med moderne teknologi, kameraer og deling af data er blevet et reelt redskab i marinarkæologien.

– Jeg gad jo godt, at den typiske sportsdykker i endnu højere grad end i dag var eventyrlysten og nysgerrig og turde kaste sig ud i det ukendte. I dag er der mange, der gerne vil bruge deres fritid på at tage ud på noget, der allerede er kendt, men hvis man gerne vil finde noget nyt, så skal man jo opsøge det. Det kan man gøre i samarbejde med et lokalt museum, som måske har nogle kilder eller tips, og ellers er forbundets eget udvalg også garant for at hjælpe lidt på vej, siger han.

Fundet af verdens største kogge i Øresund minder os om, at havet stadig gemmer på mange historier, vi endnu ikke kender. For sportsdykkere rummer det en særlig mulighed: at kombinere eventyrlyst med nysgerrighed og være med til at passe på vores fælles kulturarv.

Man behøver ikke være professionel arkæolog for at bidrage. Det starter med interesse, respekt for fortidsminder og lysten til at kigge lidt ekstra efter næste gang, man glider ned under overfladen.

Ned, hvor gåderne i dybet findes.