Deltag i Danmark Planter Ålegræs 2026

Den 14. juni inviteres alle med, når Danmark Planter Ålegræs – et landsdækkende initiativ, hvor man sammen planter ålegræs og sætter fokus på havet.

Udover selve plantningen byder dagen på aktiviteter som naturbingo, krabbesuppe og andre oplevelser, der gør det både lærerigt og meningsfuldt at deltage – for både børn og voksne.

Ålegræs er levested for både fisk og fugle og spiller en vigtig rolle for havets biodiversitet. Men de sidste 120 år er to tredjedele forsvundet med store konsekvenser for livet i havet.

Danmark Planter Ålegræs er et citizen science-projekt, hvor frivillige bidrager til at plante ålegræs og indsamle data til Syddansk Universitet.

Ålegræs spiller en central rolle for biodiversiteten i havet, og projektet bidrager med vigtig viden til den fremtidige genopretning og udbredelse.

I 2025 deltog over 1.700 danskere landet over – og der er grobund for endnu flere deltagere i år.

Projektet drives af Tænketanken Hav i samarbejde med Syddansk Universitet som videnskabelig partner og med støtte fra Nordea-fonden.

Tag kolleger, venner og familie med til nærmeste kyst, plant ålegræs og sæt sammen fokus på havet.

Følg med her, hvor alle lokationer snart bliver offentliggjort: https://www.taenketankenhav.dk/aalegraes

Følg også projektet på Instagram:
https://www.instagram.com/danmark_planter_aalegraes/