De danske herrer i undervandsrugby vinder Nordisk Mesterskab 2022

Tre på stribe for herrerne

I weekenden forsvarede det danske herrelandshold sin nordiske titel og tog guldet med hjem fra tredje gang i streg. Til dette mesterskab blev rivalerne fra Norge sendt til de nederste rækker og dermed endte Danmark i en finale mod Sverige, som de vandt snævert men stensikkert 1-0.

Udover et historisk resultat med tre nordiske mesterskaber i streg formåede herrerne også at holde “clean sheet”, hvilket vil sige ingen mål gik ind mod dem.

Landsholdstræner, Michael Kragh udtaler: “Jeg er pave-stolt over vores spil. Vi har lært meget til denne turnering, og det tager vi med til EM til sommer”.

Kvindelandsholdet endte på en 4. Plads efter et 2-0 nederlag mod Sverige. Begge hold ser frem til EM til juni.

Følg landsholdene i UV-Rugby

Hvis du vil have dugfriske nyheder fra landsholdene, så kan du med fordel følge deres facebookside: Danish National Underwater Rugby Teams

Nysgerrig på UV-Rugby?

Er du selv nysgerrig på UV-Rugby, så tøv ikke med at kontakte en af vores lokale klubber, som glædeligt vil tage i mod dig. Er du i tvivl, om hvordan du finder en klub, så kontakt vores administration på dsf@sportsdykning.dk, som gerne vil hjælpe dig videre.