Corona – opdatering 9. april 2020
Kære alle,
Solen skinner og vandet har flere dage været helt fladt. Ved det kribler i fingrene på mange af jeg for at hoppe i vandet. Det har vi fuld forståelse for.
Men trods dette henstiller vi til tålmodighed og omtanke. Danmarks Idræts Forbund har udsendt flg. meddelelse og den bakker vi, som forbund, op om.
Kære forening
DGI og DIF opfordrer indtil videre idrætsforeningerne til fortsat at aflyse alle de aktiviteter, der kræver fysisk fremmøde, foreløbig frem til den 10. maj 2020. Det gælder både indendørs- og udendørsaktiviteter. Det sker i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens pressemøde d. 6. april, hvor en lang række påbud og anbefalinger blev forlænget.
Dialog med myndighederne om genåbning
Udgangspunktet for vores generelle anbefalinger er, at der på baggrund af statsministerens udmeldinger ikke skal åbnes op. Vi vurderer dog i samspil med myndighederne i øjeblikket mulighederne for at åbne op for udendørsidrætter uden kropskontakt i meget små grupper og på en sundhedsansvarlig måde. Vi vender snarest tilbage med evt. anbefalinger herom.
Igen vi henstiller alle til at tænke sig rigtig godt om inden i påtænker at tage afsted på en tur i vandet. Vi skal passe på os selv og hinanden.
Med venlig hilsen
Jesper
Formand