Bæredygtighed og fiskeri: Undervandsjægere er havmiljøets forposter

Undervandsjagt er den mest bæredygtige form for fiskeri – og som undervandsjæger får man et helt særligt forhold til naturen og havmiljøet. Det fortæller den erfarne undervandsjæger, Johan Wedel Nielsen, der er medarrangør af dette års nordiske mesterskaber, som afholdes på Færøerne for første gang nogensinde.

Kan fiskeri og et godt havmiljø gå hånd i hånd?

Ja, det kan det i dén grad.

Det fortæller den erfarne undervandsjæger, Johan Wedel Nielsen, som er med til at arrangere de nordiske mesterskaber 2026, som for første gang afholdes på Færøerne.

“Reglerne laves, så vi tænker over, at det ikke bliver et rent blodbad på nogle sårbare arter,” fortæller han.

Jagten under overfladen handler om så meget mere end volumen. Som undervandsjæger er der faktisk mange andre aspekter, som spiller ind, når man drager ud, hvor man ikke kan bunde.

“Det giver en helt særlig naturforståelse. Når man er undervandsjæger og ser, hvad der foregår under havets overflade, så kan man ikke undgå at sætte pris på det. Man bliver mærket af det, og mærker det på egen krop, når der eksempelvis kommer mere og mere iltsvind. Så får man følelsen af, at det her skal vi beskytte,” forklarer Johan med henvisning til, at iltsvindet i de danske farvande er forværret markant gennem de seneste år med udbredt fiskedød og iltfrit bundvand. Forøget tilførsel af næringsstoffer – kvælstof fra landbrug – i kombination med højere vandtemperaturer og stille vejr skaber “døde zoner”, hvor dyrelivet på havbunden kvæles.

“Vi ser alting før alle andre, og så går der lidt tid, før politikerne og medierne opdager det. Det svarer til, når man plukker svampe i skoven – så kan man se, om der er fugle og liv, og om naturen har det godt. Men hvis vi kunne se, at det hele var dødt – at noget var forurenet, så ville vi blive triste og forsøge at ændre det, og det er det samme i vandet,” forklarer Johan, som har fået et helt særligt forhold til naturen, efter at han begyndte med UV jagt:

“Man bliver paradoksalt nok lidt en naturbeskytter og en havbeskytter, når man er ude og høste sin egen mad. Derfor scorer undervandsjagt faktisk højt på bæredygtighedsbarometeret,” fortæller han.

Det anslås, at der er cirka 10.000 undervandsjægere i Danmark. 

Foto: Dansk Sportsdykker Forbund

Naturlige begrænsninger øger bæredygtigheden

Undervandsjagten foregår ved vejrhold og sætter derfor nogle naturlige begrænsninger på tid og dybde, der gør, at den mængde fisk, der hjemtages, ofte er begrænset. Derudover er der rent udstyrsmæssige aspekter, som forhindrer en overfangst:

“Når man fanger en fisk med en harpun, så ser man den fisk, man fanger. Man kan se, om det er en fisk, der er værd at fange eller ej i forhold størrelse. Vores catch and release er, at vi bare kigger på fiskene og lader være med at skyde,” forklarer Johan.

Undervandsjagt er således en kombination af snorkling, fridykning og jagt og kræver både teknik, udstyr og respekt for havets økosystemer.

“Vi går i vandet, og vi efterlader ikke noget efter os. Vi fanger kun de fisk, vi har lyst til at fange. På den måde er det meget skånsomt. Det skader kun den fisk, man fanger. Alle kommercielle fiskemetoder har en masse bifangst, som dør eller bliver taget med ind uden spiseværdi. Her har vi ingen bifangst, og ingen efterladenskaber af spøgelsesnet eller andre redskaber,” fortæller Johan Wedel Nielsen.

Vil du i gang med undervandsjagt, men mangler sparring eller inspiration? Så tøv ikke med at række ud til Dansk Sportsdykker Forbunds undervandsjagtudvalg på uv-jagt.udvalg@sportsdykning.dk.