Årets sidste udgave af Sportsdykkeren er ude

Årets sidste udgave af Sportsdykkeren er nu tilgængelig. Denne gang med masser af interviews, nyheder og portrætter fra dykkerverdenen herhjemme og i udlandet.
Årets fjerde udgave af Sportsdykkeren er ude, og det betyder masser af god julelæsning til det danske dykkerfolk.
I denne udgave kommer vi langt omkring – fra Norge til Portugal. Fra fridykning til dykkermedicin. Fra tech til rejseinspiration.
VM-deltageren Jesper Stechmann deler blandt andet ud af sine erfaringer og oplevelser fra VM i fridykning, mens du også finder formandens ord og meget andet inspirerende indhold i magasinet.
Sportsdykkermagasinet er sendt til alle medlemmernes mail – hvis man har ønsket det på Tailor – og ellers kan man finde det på sportsdykkeren.dk
God læselyst!