44.000.000 kr. til idræt – Puljen for hverdagens fællesskaber

Puljen for hverdagens fællesskaber

DIF og DGI’s foreningspulje er en gave til hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne. Det er en af landets største puljer – og den største pulje, hvis man kigger på hvor mange midler der er afsat til udvikling af idrætsforeninger. Den 1. februar 2023 åbner en ny runde.

44.000.000 kr. til idræt

Med ca. 44 mill. som skal uddeles i 2023, er der en stor chance for at komme igennem nøglehullet ved DGI og DIFs foreningspulje. Bevillingen gives til et konkret og afgrænset projekt, og det generelle formål er at styrke hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne. Som oftest gives bevillingerne til aktiviteter, og særligt aktiviteter der kommer mange til gode – sjældent gives bevillinger til faciliteter og elite. Det er puljen for alle danske idrætsfællesskaber, der gerne vil inspirere og aktivere endnu flere og endnu mere.

Foreningspuljen er opdelt i to kategorier. En op til 30.000 kr. samt en fra 30.001 – 300.000 kr. Lad os kigge lidt nærmere på dem.

Ansøgninger op til 30.000 kr.

  • Den lille pulje er skabt til, at gøre hverdagens fællesskaber lidt bedre. Det betyder at det ikke behøver, at være unikt eller et nyskabende initiativ. Det skal “blot” styrke eller forstørre jeres fælleskab.
  • Den “lille” pulje kan ansøges løbende, hele året, indtil der ikke er flere midler i puljen.
  • Der er fire ugers svartid fra man indsender ansøgningen.

Ansøgninger fra 30.001 – 300.000 kr.

  • Udvikling, samarbejde, synlighed, flere aktive og flere tilbud – det er nogle af nøgleorderne, for at komme igennem nøglehullet i den store pulje.
  • Den store pulje har tre ansøgningsfrister i løbet af året. Den 31/3, 31/7 samt 31/10.
  • Der er seks ugers svartid fra man indsender ansøgningen.

Den gode forberedelse

  • Læs retningslinjerne for puljen – de kan læses her.
    • Vær opmærksom på at større anlægsprojekter, fitness faciliteter og udstyr samt skydeanlæg, som udgangspunkt ikke støttes.
  • Undersøg tidligere bevillinger fra puljen her – AktivitetsFondens fondsdatabase opdateres løbende med nyeste information, så I kan se om jeres sportsgren eller kommune har øget chance for bevilling.
  • Få en gratis projektvurdering af AktivitetsFonden – send blot en mail her.

Se alle andre søgemuligheder

Hvis I synes 44 millioner er meget, så er det værd at gøre opmærksom på, at der hvert år uddeles mere end 1 mia. kroner til danske idrætsforeninger – mulighederne er mange, det gælder bare om at finde de rigtige.