Vejledning: Medlemskab i flere klubber
Som dykker er det muligt at være medlem af flere klubber på en gang. Hvis dette er tilfældet, så har dykkeren en primær klub og en/flere sekundære. Det er kun primærklubben, som får opkrævet kontingent for dykkeren.
Primær klub:
- Dykkeren kan være medlem af flere klubber, men det er den primære klub som bliver opkrævet for årskontingent.
- Det er kun den primære klub som kan redigere informationer på dykkerens profil. Dykkeren kan selv bestemme hvilken klub der skal være den primære. Som udgangspunkt er det klubben man først er tilmeldt, som er den primære.
Sekundær klub:
- Medlemmer der allerede er medlem af en klub i DSF, kan indmeldelses i klubben som sekundært medlem.
- Der bliver ikke opkrævet DSF kontingent for sekundære medlemmer.
- Kun DSF kan tildele medlemmet sekundære klubber, da klubben ikke har rettigheder til at søge blandt alle DSF medlemmer. Hvis I har et medlem der skal tilføjes jeres klub, så kontakt os venligst på dsf@sportsdykning.dk
Flytning fra en klub til en anden klub.
- Hvis en dykker skifter klub, så får vedkommende tildelt en ny klub på sin profil
- Hvis dykkeren stadig er medlem af den ”gamle” klub skal dykkeren oprettes som sekundært medlem. Når den primære klub udmelder medlemmet, bliver den sekundære klub til den primær klub.
- Hvis den ”gamle” klub har udmeldt medlemmet kan kun DSF genaktiveret medlemmet.
- Hvis dette sker inden for samme år som udmeldelsen, bliver der ikke opkrævet kontingent, da der allerede er modtaget kontingent for medlemmet dette år. Men sker genindmeldelsen året efter udmeldelsen, bliver der opkrævet kontingent året efter.