Digitalt medlemssystem

Et digitalt medlemssystem

Her finder du adgang til DSF medlemssystem https://dsf.adminnordic.com/

I efteråret 2021 overgår DSF til et nyt digitalt medlemssystem. Det er ganske nyt for forbundet, og forbundet med en del spørgsmål.
Medlemssystemet har været undervejs i en lang periode. De første tanker om et digitalt system blev allerede tænkt i 2012, men det er først i de seneste år at udviklingen har taget fart. Nu (2021) er det så klart og der er flere formål med systemet.

Nedenfor bliver det uddybet:

  • Medlemshåndtering

Systemets primære og vigtigste funktion er at agere som database. Med en digital database bliver medlemshåndteringen markant nemmere og særligt kassererne i klubberne vil mærke betydelig forskel når der opkræves kontingent og der skal håndteres dobbelt medlemskaber.

  • Hurtigt indmeldelse og oprettelse af nye medlemmer

Fremover tager det kun 5 minutter at oprette et nyt medlem i klubben og modtage medlemsnummer. Ligeledes er det fremadrettet hurtigt at slå sit medlemsnummer op eller tilgå sit medlemskort.
Det tekniske ved at oprette medlemmer undlader vi her, men tjek vejledningen, hvor det fremgår. Overordnet bliver der dog markant færre mails og excelark der sendes frem og tilbage.

  • Kurser – både på klub og forbundsniveau

Det bliver betydeligt nemmere for klub- og forbundsinstruktører at oprette, planlægge, afvikle og evaluere kurser.
Ligeledes bliver bliver nemmere for medlemmet at tilmelde sig kurser samt tilgå sine certifikater/uddannelsesbeviser.

  • Kommunikation til medlemmer/kursister

I systemet er der tilkoblet et smart kommunikations- og notifikationssystem. Det betyder, at det bliver nemt at udsende vigtigt information ud til alle klubmedlemmer, kursusdeltagere eller andre. Kommunikationen foregår i systemet og du bliver notificeret via din app. For nogle klubber er dette en helt ny mulighed, for andre er det gammel vin på ny flaske

  • Online medlemskort og certifikater

Medlemmer behøver ikke længere bikse med fysiske medlemskort eller en pdf-fil gemt væk på mailen. Fremover kan man hurtigt og simpelt tilgå sit medlemskort med telefonen i hånden og fremvise det, når det er påkrævet.

Og så skader det bestemt heller ikke, at vi ikke længere producerer en masse plastickort 🙂

  • Adgang via App

Vores medlemssystem kan tilgås på telefonen via app. Du kommer i gang på følgende vis

  1. Download app’en Tailor Mate
  2. Indtast servernavnet – dsf.adminnordic.com (vigtigt at alt er med småt, når det indtastes)
  3. Indtast dine personlige login oplysninger
  4. Log på

Bemærk, at første gang du logger ind skal foregå via en webbrowser og hvis du ikke har været logget på før, så følg da nedenstående vejledning