Sportsdykkeren

Formandens ord
JesperRisloev369x500

Leder august 2014

Sikkerhed og sikker dykning har altid haft den højeste prioritet i forbundet både i forbindelse med uddannelse og dykning i det hele taget.

Flere medlemmer i vore udvalg har været med til at udarbejde materialer, der kan være med til at oplyse, vejlede og fungere som en huskeseddel. UV-jægerne har lavet en lille folder om gode råd ved køb af harpuner, og sidste gang modtog I alle en ny folde udarbejdet sammen med bl.a. Søsportens Sikkerhedsråd. Disse foldere er eksempler på nogle af de synlige tiltag, men der arbejdes også på forskellige niveauer ude i kulissen. Og det arbejde er måske ikke altid synligt for alle.

Tidligere på året indtraf en episode, hvor en bruger i en svømmehal havde ligget og holdt vejret i den offentlige badetid. Dette medførte, at en livreder tog affære og tilkaldte en ambulance, så personen kunne genoplives. Denne episode medførte, at ledelsen i svømmehallen forbød fridykning, og dette forbud gjaldt både for gæster i den offentlige åbningstid og for de dykkerklubber, der brugte hallen, når der ikke var åbent for offentligheden. Det kom så vidt, så flere svømmehaller i nærområdet fik den samme tanke, og inden længe var der en forventning om, at det ville sprede sig til flere svømmehaller landet over.

Der blev hurtigt kaldt ind til et møde med deltagelse af den lokale dykkerklub, fridykkerudvalget og forbundsbestyrelsen. På mødet fik vi fortalt, hvordan vi træner, dykker og sidst men ikke mindst – hvor vigtig sikkerheden er for os i forbindelse med vores aktiviteter.

Mødet endte med, at svømmehalsledelsen fik et billede af, hvordan vi gør tingene og ud fra dette mente man, at sikkerheden var så god, at de igen åbnede for fridykning i klubbernes tider i svømmehallen. Det er glædeligt, at de lokale klubber kan bruge svømmehallen til både dykkere med ug uden flasker, når sæsonen starter igen.

Desværre har der i år også været ulykker, hvor det er gået så galt, at dykkere er omkommet. Når det sker, varer det ikke lang tid, før journalister fra forskellige medier ønsker at få kommentarer. I flere tilfælde ønsker de at finde en eller anden `sensationel historie´, der kan være med til at give dykning et noget farligt omdømme.

I de fleste tilfælde kan vi ikke bidrage med så meget omkring selve hændelsen, men vi kan være med til at bringe fakta på bordet, så der ikke bliver gjort et stort nummer ud af en enkelt hændelse. Og sidst, men ikke mindst, kan vi igen henvise til, hvor sikker en sport dykning er, og at vi fra forbundets og klubbernes side gør hvad vi kan, for at det hele foregår så sikkert som muligt.

Desværre eller heldigvis er der ikke et mønster i disse hændelser, og vi kan ikke pege på en eller to bestemte ting, der oftest er årsagen til at noget går galt. Men der viser sig et billede på verdensplan, at der ved flere ulykker var omkomne,som f.eks. ikke havde smidt deres bly. Om et drop af bly kunne have forhindret en fatal ulykke, kommer vi aldrig til at finde ud af, men det er tankevækkende og skræmmende, hvis noget så basalt som at droppe blyet kunne have gjort en forskel.

Ovenstående er måske en god grund til at øve på nogle af de basale øvelser, så man kan være sikker på, at det hele sidder som det skal og at blyet, kniven eller andet udstyr er anbragt, så man kan nå det eller få det af i en fart. Desto mere træning og jo mindre `rust` der er på vores rutiner og måden vi gør tingene, desto skarpere er vi forhåbentlig også den dag, hvor noget ikke går som planlagt.

HUSK altid at spørge din instruktør eller klubkammerater, hvis der er noget,som du er i tvivl om eller gerne vil træne på – så er jeg sikker på, at I finder en løsning, og at også andre gerne vil være med.

God dykning til jer alle og pas på hinanden og jer selv.

Jesper