Etik og overvejelser vedrørende fangster og billeder på nettet   (14/8-2009)

I 1980´erne blev der lavet et forbud mod uvjagt i Øresund, årsagen var misundelse forårsaget af voldsomt store ålefangster.

Dengang fandtes der ål i de danske farvande, ålene rastede på de store muslingebanker ud for Nivå bugt og kunne optræde næsten skulder ved skulder*. To flaskedykkere begyndte at fiske ål og de udviklede det til et erhvervsfiskeri hvor de fangede store mængder ål som de solgte sort. Begge var studerende og fiskeriet var så indbringende at den ene kunne købe sig en firehjulstrækker... En dag så formanden for den lokale fiskeri forening dem komme i land med ca. 100kg ål som de havde fanget på én dag. Det svarer til ca 300 stk ål. Formanden for for den lokale fiskeriforening mente at det umuligt kunne dreje sig fangst. Han mente at det måtte være tyveri fra de lokale bundgarnsfiskeres garn. Derfor forsøgte Danmarks Fiskeriforening at få uvjagt forbudt i HELE Danmark. Dansk Sportsdykker Forbund (DSF) fik dog forhindret dette, men Danmarks Fiskeriforening fik i stedet på dygtig vis gennemført en vedtægtsændring for fiskeriet i Øresund. Det (i det mindste for undervandsjægere) velkendte Øresundsforbud.

Årsagerne til forbuddet er altså at der blev rovfisket ganske voldsomt med harpun, fiskerne blev misundelige og mente det var tyveri fra deres ruser der var forklaringen.

Det pågældende harpunfiskeri var ulovligt fordi fiskene blev solgt (omsætningsforbuddet) derudover var det meget usportsligt af undervandsjægerne at fange mere end de selv kunne spise.

Denne historie viser at forbud mod uvjagt kan fremprovokeres af få enkelte personers uheldige optræden.

På det seneste har vi i uv-jagt udvalget kunne observere billeder af meget store fangster på internettet. Billederne har skabt tvivl omkring undervandsjægere som fornuftige og ansvarlige brugere af havet. Det er selvfølgelig (også efter uvjagt-udvalgets mening) iorden at fange sig nogle fisk.  Men man bør blot huske på hvilket billede andre mennesker kan få at sporten. Det er meget vigtig ikke at provokere andre interessegrupper (lystfiskere, fritidsfiskere, erhvervsfiskere osv) kommer man først i dårligt lys - uanset årsagen og berettigelsen - så skader det hele sporten og alle udøvere af undervandsjagt.

Undervandsjagt kræver en stor indsats, mange timer i vandet og mange timers træning for at man kan lave gode fangster - men det er ikke alle der ved besked om dette. Ved lystfiskeri er det svært at fange ørreder og næsten umuligt at fange multer. Derfor bør man overveje hvilket billede af lystfiskere får når de ser en heldig/dygtig uvjægers flotte fangst. Hvis man en gang imellem fanger rigtig flot - så er det sikkert godt fortjent, men man kan måske tænke over hvordan man præsenterer sin fangst og hvilke informationer fangstfotos bliver ledsaget med. Vores problem som undervandsjægere er ikke at vi har en dårlig sag - vores problem er at vi oplever at blive dømt uden at blive spurgt. God opførsel, åbenhed og grundig information er det der skal sikre forståelsen og respekten for vores brug af havet.

Vi bør lære af historien og ved ansvarlig opførsel skabe et godt ry, der dermed forebygger evt. fremtidige forbud.

*Ålebestanden var i 1980´erne så stor at man kunne se Åleknuder der var store stimer af blankål der om dagen brugte hinanden som skjul og dermed skabte en stor knude af ål. Dette viser med tydelighed hvor meget ålebestanden er faldet siden (uafhængig af uvjagt).