COVID-19 – Status den 11. marts 2020

Set i lyset af udmeldingen fra Statsministeren her til aften den 11. marts har vi valgt, at aflyse forbundets arrangementer indtil videre.

Endvidere anbefaler vi, at i også er opmærksomme i jeres klubber og aflyser de arrangementer, træninger, ture mm. der kan medføre en risiko for at sygdommen spredes. 

Vi ved nu at svømmehaller og lign. steder vil blive lukket. 

Lige nu og her betyder det bl.a. at A1 kursus der skulle afholdes i den kommende weekend bliver aflyst og der bliver fundet en ny dato senere på året.

Indtil videre er vi sat på hold de næste 14 dage. Vi forsøger at melde ud når der er nyt.

Pas på jer selv og hinanden. 

Spørgsmål er i velkommen til at tage fat i undertegnede.

Med venlig hilsen

Jesper Risløv (Formand)