Dykningens Dag – Hundested

31.05.2014
14:00
20:00
Sportsdykkerklubben Hajen
Amtsvejen 8
3390 Hundested

Skulle du have lyst til at dykke i det sydlige Kattegat langs kysten og lidt ude på et vrag, så har du nu muligheden. Sportsdykkerklubben Hajen inviterer dig til en spændende dag med masser af dykning på programmet og vi vil gøre vores bedste for at give dig en super god dag sammen med andre. Deltagelse i de nævnte aktiviteter er gratis.

Program:
kl. 14-16 Aktiviter ved stranden
kl. 18-20 Solnedgangsdyk

Aktiviteter ved Stranden
Ved Skansen, nogle få hundrede meter nord for Hundested Havn, ser man i denne del af Kattegat varierende bundtyper med et rigt dyre- og planteliv. Vi laver lidt stranddykning med snorkel og du får mulighed for at trække vejret i en flaske på ganske lavt vand. Sportsdykkerklubben Hajen medbringer klubbens gummibåd, hvorfra vi giver en prøvetur med paravane for de interesserede. Paravanen er en vinge der trækkes af gummibåden, så dykkeren kan flyve gennem vandet som en fisk på jagt efter føde langs bunden og overfladen i skarpe drej og sving. Alle kan deltage i disse aktiviteter og klubben stiller udstyr til rådighed i det omfang det er muligt. Har du en gammel surfdragt eller en shorty samt snorkel, maske eller finner kan du med fordel medbringe dette.

Solnedgangsdyk
Målet for klubbens dykkerture er ofte de vrag som ligger i det sydlige Kattegat tæt på Hundested. På turen frem og tilbage hersker der en hyggelig stemning ombord på klubbens turbåd og der hygges ofte med kaffe og kage, grill m.m. Denne atsmosfære kan du prøve på turen til et af vores lokale vrag. Dykkerstedet afgøres på dagen idet vind og vejr spiller ind. Vi har en dykkermakker til dig, men du skal selv medbringe komplet dykkerudstyr.

PRAKTISK INFO: Tilmelding til denne tur kan foretages ved at kontakte Frank Eske-Lund på tlf 51256981 eller tilmelde sig til et medlem ved klubbens strandaktiviteter i løbet af eftermiddagen. Deltagelse forudsætter mindst CMAS *, PADI AOW eller tilsvarende bevis, der skal kunne forevises på dagen