Undervandsjagt i Øresund

11.03.2010

Undervandsjagt i Øresund!

Efter 5 års fokuseret arbejde er det endelig lykkedes en lille dedikeret arbejdsgruppe i undervandsjagtudvalget (Morten Villadsen, Johan Nielsen med hjælp fra Nicolaj Lindeborg og Søren Arnvig) at få en lovændring gennemført således at det fra 15. februar 2010 er tilladt at undervandsjage i Øresund. Ved samme lejlighed er afstanden fra undervandsjægere til faststående redskaber (net og ruser) blevet sat ned fra 565m til 300m. Det er absolut også et skridt i den rigtige retning.

Lovændringen kan ses på Fødevareministeriets hjemmeside: http://www.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fFiskeri%2fMeld+en+fiskeregel%2fMeld_en_fiskeregel.pdf

Sidenhen har vi fået bekræftet at ændringen gælder fra 15. februar 2010

Stort tillykke til alle Danmarks undervandsjægere med at et nyt spændende og centralt placeret fiskevand nu er blevet frigivet til fælles brug og fornøjelse. Det henstilles kraftigt til at denne brug sker under størst mulig hensyntagen til andre brugere, skibstrafik, havneregler, god fiskeetik og almindelig sund fornuft!

Vi ses i Øresund,

Morten Villadsen :)

Øresund er tilladt for undervandsjægere



 

Dansk Sportsdykker Forbund er medlem af Danmarks Indræts-Forbund.

158 dykkerklubber i Danmark er medlem af forbundet med 8.496 medlemmer.

DSF stiller ingen krav om at medlemmerne har bestemte certifikattyper eller bestemte uddannelsessystemer, men som landsforbund indenfor sportsdykning, er DSF medlem af Confederation Mondiale des Activites Subaquatiques (CMAS), der er verdens-sammenslutningen af sportsdykkerforbund.